|

Et muntert Causeri om Johannes Møllehave

Et muntert Causeri om Johannes Møllehave
Tirsdag d. 9. september

Et muntert Causeri om Johannes Møllehave

Ved Pastor Christen Væver, Randers

Det bliver et humørfyldt, glædeligt og også lidt alvorligt causeri.
Johannes Møllehave var nok den præst og foredragsholder – som de fleste gerne ville høre. Møllehave gik dybere ned i teksterne og dermed i menneskesindet end de fleste andre prædikanter og foredragsholdere. Han fokuserede på det alvorlige, ja, men han gjorde det altid med vid, charme og varme – og på en sådan måde – at det alvorlige næsten altid holdt humoren og glæden i hånden.


I Johannes Møllehaves prædikener var der masser af citater, bonmot’er og fyndord af alskens slags. Det kunne også være oplevelser fra litteraturen, teatret og hans eget liv. Hyppigt brugte han Søren Kierkegaard og Grundtvig, men ligeså tit brugte han Storm P. Og H.C Andersen og Benny Andersen og mange, mange flere. Aldrig uden hjertevarme, trøst og opmuntring.
Hans repertoire var gigantisk og hans hukommelse legendarisk. Hvor han dog gav os meget, når han oplyste os og fik os til at se noget, vi aldrig havde set før. Det hele handlede jo om tro, håb og kærlighed

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *